om mig

 

 

Hjerteligt velkommen!

 

Jeg hedder Johannah, og jeg har siden 2010 arbejdet på at udleve min drøm som selvstændig med kostvejledning, ansigtszoneterapi, numerolog og forhandler af doTERRA’s æteriske olier.

Jeg har oplevet alle facetterne ved at være selvstændig i en enkeltmandsvirksomhed, hvor man har alle kasketterne på for at nå hele vejen rundt

– herunder også den tekniske del i forhold til oprettelse og vedligeholdelse af min hjemmeside.

Jeg fik hurtigt stor forkærlighed for netop denne del af mit selvstændige virke og opdagede, hvordan jeg næsten brændte mere for mit hjemmesidenørderi og de øvrige tekniske opgaver end selve klinikarbejdet. 

De sidste år har jeg lavet adskillige hjemmesider til både veninder, kollegaer og henviste klienter indenfor behandler-/terapeutbranchen til stor tilfredshed for alle parter.

 

 

Jeg har derfor valgt at gå efter endnu en drøm, nemlig at arbejde professionelt med at designe smukke og intuitive hjemmesider for dig, der er behandler, coach eller terapeut, og som brænder mere for at yde omsorg til dine klienter i klinikken frem for at bruge tid på de tekniske udfordringer.

Det vil glæde mig rigtig meget at være din webguide og i samarbede med dig opdatere eller kreere en ny hjemmeside, der kan hjælpe dig med at udleve din drøm.

 

Kærligst,

Johannah